Om arkiv

Maj 2015

Generalforsamlingen 

Den årlige generalforsamling blev afholdt d. 27. april 2015. Bestyrelsen takker for det store fremmøde og for en god generalforsamling. Referatet vil snarest blive fremsendt fra vores administrator.

Velkommen til vores nye andelshaver

Ellen Hansens lejlighed i Nyropsgade 13 blev d. 1. maj 2015 overtaget af Ebbe Hede. Vi byder Ebbe velkommen i foreningen.

Storskrald

Storskraldsrummet er flyttet fra cykelkælderen til Nyropsgade ved siden af opgangen til nr. 15. Årsagen til dette er mange, men den største fordel er at Københavns Kommune selv kommer og tømmer for storskrald. Derudover undgår vi at beboere skal ned af trappen med deres affald, at det roder med elektronik affald i Nyropsgade, at Mikael skal slæbe tingene op og derfor kan bruge sin tid på noget andet og så kommer det til at køre helt automatisk.

Låsen til rummet er udskiftet så alle har adgang med de røde nøgler. Bestyrelsen beder selvfølgelig alle beboer om forsat at holde orden, når de placerer deres storskrald. Vi skal i den forbindelse også minde om at byggeaffald ikke er tilladt i storskraldsrummet og man selv skal bortskaffe dette.

Nye kælderrum

Grundet den store efterspørgsel på kælderrum, vil der blive etableret 2 nye kælderrum. Da der nu er nyt storskraldsrum, er der mulighed for etablere 2 rum, der hvor der før var storskrald. Kælderrummene vil blive udlejet til Lis Taaning og Erik Ellehave, der er øverst på ventelisten til kælderrum.

Gårdens container

Som nævnt på generalforsamling har vi fået en ny container i gården. Dette skyldes udfordringerne med påkørsel af vores port. Porten blev ofte påkørt, da den lastbil der skulle afhente vores container, var så stor at det næsten var umuligt at hente containeren uden påkørsel. Vi har nu fået en mindre container, der kan afhentes med en mindre bil og vi håber derved påkørsel undgås. Grundet størrelsen vil den til gengæld blive tømt 2 gange om ugen. Derfor vil vores port de 2 pågældende dage også være programmeret til at være åben med begge låger i tidsrummet for afhentning. Tidspunktet er i dagtimerne, hvor den ene låge i forvejen er åben.

Arbejdsdag

Gårdudvalget afholdte arbejdsdag i søndags trods formiddagsregnen. Der var desværre ikke det store fremmøde, men der blev alligevel taget fat i de planlagte opgaver. Gårdudvalget har også indkøbt liggestole og snart vil der også komme parasoller med beplantning og andre krukker, der er med til at gøre vores gård mere dekorativ og hyggelig.

Gårdfest?

I sidste nyhedsbrev efterlyste vi et festudvalg, hvis der var et ønske om en sommerfest, som vi havde sidste år. Da hverken bestyrelsen eller Mikael har modtaget henvendelser, går vi ikke ud fra der er interesse for en fest.

Bestyrelsen håber til gengæld at beboerne vil nyde de nye tiltag i gården og måske på den måde få en snak med sine naboer.

Ledige garagepladser

Der er forsat ledige pladser i vores parkeringskælder. Skulle nogen andelshavere være interesserede, kan de kontakte Mikael.

Vand og varme

Mikael arbejder forsat på udfordringerne vedr. varme samt vandtryk. Efter sidste nyhedsbrev, viste det sig at mange havde udfordringer, som vi ikke var bekendte med. Det er en omfattende opgave som Mikael har stor fokus på, og som vi håber der er kommet styr på inden vi igen går koldere tider i møde.

Næste bestyrelsesmøde

Onsdag d. 20. maj 2015