Kategoriarkiv: Uncategorized

Om arkiv

Om Uncategorized

Juni 2015

Porten

Vi får desværre dagligt alt for mange ubudne gæster i gården, da der er stor interesse for vores container og kældergange. Nogle af besøgene har været decideret ubehagelige for Mikael og andre beboere. Selv i weekenden når porten er lukket oplever vi stadig besøg, da mange ikke venter på automatikken lukker, når man går eller cykler ind eller ud af porten. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet at porten skal holdes lukket hele døgnet.

Derudover vil automatikken blive afmonteret i løbet af sommeren og porten vil fremadrettet skulle betjenes manuelt. Vi håber i bestyrelsen, at denne beslutning vil kunne holde ubudne gæster ude og vi kan hjælpe hinanden med at holde porten lukket.

Projekter i bestyrelsen

Vi arbejder i bestyrelsen målrettet på at få vores vinduesprojekt afsluttet, men er også så småt begyndt at undersøge mulighederne vedr. altaner som der var et ønske om på generalforsamlingen. Derudover er der fokus på renovering af opgange samt bygningens murværk, så disse opgaver snarest kan påbegyndes. Projektet vedr. fibernet, har bestyrelsen valgt at sætte på stand by, da vi mener at ovenstående har større interesse og prioritering.

Mikael arbejder forsat med vores udfordringer vedr. vandtryk og varme. Desværre er det en større og mere omfattende opgave end først ventet, men vi håber på den kan løses snarest.

Mikaels sommerferie

Mikael holder ferie i uge 29 og 30 (fra d. 13. t.o.m. d. 24. juli). Ved akutte problemer, der ikke kan vente til Mikael er retur fra ferie, kan bestyrelsen kontaktes.

Formand Alexia Kogsbøll 28 79 04 46
Louise Gorm Hansen 22 30 63 61
Joan Krebs 61 85 65 17
Kirsten Testmann 24 96 27 05

Nyt fra gårdudvalget

Foråret er skudt godt i gang med nye tiltag i gården. Vi har brugt megen tid på indkøb, med udvælgelse af potter, planter og diverse. Vi håber beboerne vil sætte pris på et forbedret miljø og vil bruge mere tid i gården, værne og respektere beplantningen samt at rygerne vil benytte de opsatte askebæger.
Hvis du ønsker at hjælpe med at vande potterne, hænger der en kalender i vaskeriet, hvor man bedes notere sit navn for vande dato, tak.
Vi arbejder løbende med at forbedre vores gårdmiljø og modtager gerne nye forslag og ideer.
Skulle der være interesse fra andre beboere, at få indflydelse i fremtidige tiltag, er man så hjertens velkommen til at deltage i Gårdudvalget!
Mange hilsner og nyd også sommeren i gården
Trine Borgen, Erik Ellehauge, Joan Krebs og Julie Aggerbeck

Terrasserne på 6. sal

Bestyrelsen har fået henvendelser fra beboere på 6. Sal med terrasse, der ønsker tilladelse til at udskifte træbelægningen på deres tagterrasse. Ifølge vedtægterne, er det andelshaverens eget ansvar at vedligeholde træbelægningen på tagterrasserne og må derfor også gerne udskifte denne til for eksempel vedligeholdelsesfri belægning.

Næste bestyrelsesmøde

Onsdag d. 1. juli 2015 kl. 15