Månedsarkiv: juli 2017

Om loggedin-only

Om nyhedsbrev

Nyhedsbrev Juli 2017

Byggesagen
Der er nu fuld gang i renoveringen af ejendommen med alle de fordele og ulemper, det nu medfører. En af ulemperne er alt det støv mv., som ligger på gaden og i gården og som bliver slæbt med ind i opgangene. Håndværkerne forsøger at holde det nogenlunde rent, men det er ikke helt tilfredsstillende. Frekvensen af trappevask er øget i byggeperioden til to gange ugentligt og når renoveringen af hele ejendommen er tilendebragt, vil der blive foretaget en grundig rengøring af alle fællesarealerne inkl. lofter.

Rejsegilde
Foreningen holder ”rejsegilde” sammen med Gaihede torsdag den 24. august kl. 14.30-17.00 i gården. Der vil være mulighed for alle beboere sammen med håndværkerne at få pølser og ”Congo-bajere”. Vi håber mange vil møde op.

Vaskekælderen
Der har efterhånden været flere tilfælde, hvor reglerne for brug af vaskekælderen er blevet tilsidesat. Vi opfordrer derfor alle til at læse reglerne igen. De hænger på væggen over bordet i vaskekælderen.

Papkasser
Vi opfordrer alle til at presse papkasser sammen, så der er bedre plads i containerne til pap. Det er lidt ærgerligt, at det altid flyder over, så låget på containerne ikke kan lukke.

Ferie
Mikael Povlsen holder ferie i uge 28, 29 & 30. Akuttelefonen er i denne uge ”bemandet” af medlemmer fra bestyrelsen. Hjemmesiden er opdateret med kontaktinformation mv.

Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 16. august 2017.

Alle beboere ønskes en god sommer!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen